
En aktiesparekonto (ASK) er en særlig investeringskonto, hvor du betaler en lavere, fast skat af dit afkast end på et almindeligt aktiedepot. Ordningen blev lanceret af staten i 2019 for at få flere danskere til at investere, og den er siden blevet markant mere udbredt. Her får du et neutralt overblik over, hvordan kontoen fungerer, hvad reglerne og loftet er i 2026, hvad du må investere i, og hvordan den adskiller sig fra en helt almindelig aktiedepotkonto.
Hurtige fakta
| Introduceret | 2019 (lanceret af staten) |
|---|---|
| Skattesats | 17 % (fast) |
| Beskatningsprincip | Lagerprincippet (beskattes årligt) |
| Indskudsloft 2026 | 174.200 kr. |
| Indskudsloft 2025 | 166.200 kr. |
| Ordinært loft 2027 | 179.300 kr. |
| Afgift ved for stort indskud | 3 % om året af det overskydende beløb |
| Antal konti pr. person | 1 |
| Udbydes af | Danske banker og investeringsplatforme |
| Antal kontoejere (medio 2026) | Ca. 772.000 danskere |
Hvad er en aktiesparekonto?

Vil du i gang med at investere i aktier, skal du først oprette en konto til formålet hos en bank eller en online investeringsplatform. Der findes flere kontotyper, og de er omfattet af forskellige regler for indskud og beskatning. Valget af kontotype har derfor direkte betydning for, hvor meget af dit afkast du får beholde efter skat.
Aktiesparekontoen er en skattebegunstiget konto, der blev indført ved lov og åbnet for brug fra 2019. Formålet var at styrke investeringskulturen blandt almindelige danskere ved at gøre det billigere i skat at spare op i aktier.
Udbredelsen er vokset kraftigt. Ifølge Finans Danmark havde omkring 772.000 danskere en aktiesparekonto ved udgangen af første halvår 2026 — en stigning fra cirka 658.000 ved udgangen af 2025. Alene i 2025 åbnede et rekordhøjt antal på cirka 167.000 danskere en ny konto.
Sådan fungerer beskatningen

På et almindeligt aktiedepot bliver du beskattet efter realisationsprincippet. Det betyder, at du først betaler skat, når du “realiserer” din gevinst ved rent faktisk at sælge aktierne. Afkastet beskattes som aktieindkomst med 27 % op til en progressionsgrænse og 42 % af beløbet derover. I 2026 er progressionsgrænsen 79.400 kr. pr. person (158.800 kr. for ægtefæller).
På en aktiesparekonto er skatten i stedet en fast sats på 17 %, men til gengæld bliver du beskattet efter lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at du beskattes af årets værdistigning hvert år — også selvom du ikke har solgt noget. Giver kontoen tab, kan det modregnes i kommende års positive afkast.
Et konkret eksempel: Har du indskudt 50.000 kr. og kontoen er steget med 25.000 kr. i løbet af året, beregnes de 17 % kun af gevinsten på 25.000 kr. — ikke af hele kontoens værdi. Vil du forstå forskellen på de to beskatningsmetoder i dybden, har vi en særskilt gennemgang af lagerbeskatning kontra realisationsbeskatning.
Du skal ikke selv indberette noget. Udbyderen (banken eller platformen) opgør afkastet ved årets udgang, indberetter det til Skattestyrelsen og trækker skatten automatisk fra kontoen.
Indskudsloft i 2026 – og sådan beregnes dit indskudsrum
Fordi den lave sats er tænkt som et incitament til almindelige opsparere og ikke til storinvestorer, er der et loft over, hvor meget du må indskyde. I 2026 er loftet 174.200 kr., mod 166.200 kr. i 2025.
Det er vigtigt at forstå, at loftet ikke er en årlig indbetalingsgrænse. Det er et loft over kontoens samlede kursværdi (kontanter plus værdien af dine aktier og fonde) — opgjort før afkast og værdistigninger.
Dit tilladte indskudsrum i et nyt år er loftet minus kontoens kursværdi den 31. december året før:
- Eksempel — Stod kontoen i 105.000 kr. ultimo 2025, må du i 2026 indskyde 174.200 − 105.000 = 69.200 kr.
- Stiger værdien over loftet — Det er helt tilladt. Du må blot ikke indskyde yderligere, før saldoen igen er under loftet.
- Indskyder du for meget — Du bør straks hæve det overskydende beløb. Ellers pålægges en afgift på 3 % om året af det beløb, der ligger over loftet, hvilket hurtigt udhuler den skattemæssige fordel.
Loftet reguleres årligt. Den ordinære sats for 2027 er fastsat til 179.300 kr. Derudover fremlagde regeringen i juni 2026 et forslag om at hæve loftet markant til 500.000 kr. Det forslag kræver ny lovgivning og er på nuværende tidspunkt ikke trådt i kraft.
Forskelle i forhold til et almindeligt aktiedepot
Den store fordel ved kontoen er den lave skattesats. Ulemperne er indskudsloftet og den årlige lagerbeskatning, der betyder, at du kan komme til at betale skat af en urealiseret gevinst, du endnu ikke har solgt. Nedenstående tabel stiller de vigtigste forskelle op ved siden af hinanden.
Aktiesparekonto vs. almindeligt depot
| Forhold | Aktiesparekonto | Almindeligt aktiedepot |
|---|---|---|
| Skattesats | 17 % (fast) | 27 % op til 79.400 kr., 42 % derover (2026) |
| Beskatningsprincip | Lagerprincippet (årligt, også urealiseret gevinst) | Realisationsprincippet (skat ved salg) |
| Indskudsloft | 174.200 kr. i 2026 | Intet loft |
| Hvad kan ejes | Aktier og aktiebaserede fonde/ETF’er på positivlisten | Bredere, bl.a. også obligationer |
| Antal konti | Højst én pr. person | Flere depoter muligt |
| Skatteindberetning | Udbyderen opgør og trækker automatisk | Afhænger af depot og papirer; ofte automatisk |
Har du et mindre beløb at investere for, vil en aktiesparekonto ofte være det mest fordelagtige valg rent skattemæssigt. Skal et større beløb — for eksempel en arv på 250.000 kr. — investeres, kan du ikke rumme det hele på ASK alene og kan overveje at kombinere kontotyperne. En almindelig gennemgang af skat på aktier i Danmark kan hjælpe dig med at regne på, hvad der passer til din situation.
Hvem kan oprette kontoen?
Aktiesparekontoen udbydes af danske banker og investeringsplatforme. Reglerne for, hvem der kan oprette en, er:
- Fuld skattepligt i Danmark — Du skal være fuldt skattepligtig her i landet. Kontoen knyttes til dit MitID.
- Kun én konto pr. person — Hver person må højst eje én aktiesparekonto.
- Ingen fælleskonti — En konto kan ikke ejes i fællesskab, heller ikke af ægtefæller. To ægtefæller kan dog have hver sin konto og dermed hvert sit loft.
- Børn under 18 år — Også mindreårige kan have en aktiesparekonto, og den beskattes adskilt fra forældrenes økonomi.
- Ikke for selskaber — Virksomheder og selskaber kan ikke oprette en aktiesparekonto.
Hvad kan du investere i?

På en aktiesparekonto kan du investere i børsnoterede aktier, aktiebaserede investeringsforeninger og børshandlede fonde (ETF’er). ETF står for Exchange Traded Fund og er en fond, der handles på børsen på linje med en aktie.
Der er dog en vigtig begrænsning: ETF’er og fonde skal stå på Skattestyrelsens positivliste over aktiebaserede investeringsselskaber for at kunne ligge på kontoen. Du kan ikke placere obligationer eller blandede (ikke-aktiebaserede) fonde på en aktiesparekonto. Vi har en særskilt guide til ETF-beskatning og positivlisten, hvis du vil dykke ned i reglerne for fonde.
Sådan opretter du kontoen i fire trin
Det er hurtigt at komme i gang. Overordnet gør du følgende:
- Vælg udbyder — Kontakt din bank eller en investeringsplatform, der tilbyder aktiesparekonto.
- Log ind med MitID — Kontoen oprettes og knyttes til dit MitID.
- Opret depotet — Under investeringsdelen vælger du specifikt aktiesparekontoen, hvorefter der åbnes et tilhørende depot.
- Indbetal og invester — Overfør penge inden for dit indskudsrum og begynd at købe aktier eller fonde.
Er du helt ny investor, kan det være en god idé først at læse vores trin-for-trin guide til, hvordan du køber aktier, så du er klar, når kontoen er oprettet.
Fordele og ulemper

Som med alle kontotyper er der både fordele og ulemper. De vigtigste er:
- Fordel: lav skat — 17 % mod 27/42 % på et almindeligt depot.
- Fordel: enkel administration — Skatten indberettes og trækkes automatisk af udbyderen.
- Ulempe: indskudsloft — Du kan ikke indskyde mere end årets loft, hvilket begrænser store beløb.
- Ulempe: lagerbeskatning — Du betaler skat årligt af gevinsten, også selvom du ikke har solgt, hvilket kan koste likviditet.
Vil du bruge kontoen til at investere i medicinal- og biotekselskaber, kan du for eksempel sprede dig via en biotek-ETF, forudsat at den står på positivlisten.
Hvem passer kontoen til?
En aktiesparekonto henvender sig især til privatpersoner, der vil i gang med at investere og ønsker en lav, enkel beskatning uden meget administration. Den passer typisk godt, hvis dit investeringsbehov ligger inden for loftet, og du har tid til at lade pengene arbejde.
Har du et større beløb end loftet, eller lægger du vægt på først at betale skat den dag, du sælger, kan et almindeligt aktiedepot — eventuelt i kombination med en aktiesparekonto — være mere relevant. Det afhænger af din egen økonomi, tidshorisont og risikoprofil, og materialet her er en faktuel gennemgang, ikke en anbefaling.
De gældende regler og satser kan du altid tjekke hos SKAT, hvor du også finder reglerne for at flytte eller opsige kontoen.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor meget må man indsætte på en aktiesparekonto i 2026?
Loftet er 174.200 kr. i 2026. Det er et loft over kontoens samlede kursværdi før afkast, ikke en årlig indbetalingsgrænse, og det reguleres hvert år.
Hvor meget skat betaler man af afkastet?
Afkastet beskattes med en fast sats på 17 % efter lagerprincippet, altså årligt af gevinsten. Til sammenligning beskattes et almindeligt depot med 27 % op til 79.400 kr. og 42 % derover i 2026.
Kan jeg have mere end én konto?
Nej. Hver person må kun eje én aktiesparekonto. To ægtefæller kan dog have hver sin konto, men en konto kan ikke ejes i fællesskab.
Hvad sker der, hvis jeg indskyder mere end loftet?
Du bør straks hæve det overskydende beløb. Gør du ikke det, pålægges en afgift på 3 % om året af den del, der ligger over loftet.
Hvilke aktier og fonde må ligge på kontoen?
Du kan investere i børsnoterede aktier samt aktiebaserede investeringsforeninger og ETF’er, der står på Skattestyrelsens positivliste. Obligationer og blandede fonde kan ikke ligge på kontoen.
