En aktiesparekonto giver mulighed for lavere skat på aktieafkast.
Her får du et overblik over regler og fordele ved denne type investeringskonto, og hvorfor det kan være en smart måde at få mere ud af dine penge, når du investerer i aktier.
Hvis du vil i gang med at investere i aktier, skal du oprette en konto til formålet hos enten din bank eller en online investeringsplatform.
Du kan vælge mellem flere investeringskonti, alt efter hvilken type investor du er. De er nemlig omfattet af forskellige indskudsvilkår og beskatningsregler. Der er derfor stor forskel på, hvor meget du dels kan investere for, og dels hvor meget du kan få ud af din aktiegevinst i rede penge.
En aktiesparekonto (ASK) er en særlig skattebegunstiget investeringskonto, der blev lanceret af den danske regering tilbage i 2019. Målsætningen var at skærpe investorkulturen blandt danskerne.
I første halvdel af 2025 åbnede 103.000 danskere en aktiesparekonto, og det er ifølge Finans Danmark ny rekord for et enkelt halvår siden opstarten i 2019. I dag har omkring 600.000 danskere valgt denne type investeringskonto, hvilket for alvor tyder på, at ordningen har rodfæstet sig.
Det klassiske valg af investeringskonto er en aktiedepotkonto uden indskudsloft, hvor du bliver beskattet efter realisationsprincippet. Det betyder, at du først betaler skat, når du ”realiserer” din aktieindkomst ved at sælge dine aktier.
Pt. skal du betale 27 % for en aktieindkomst på 67.500 kr og derunder, mens du betaler 42 % i skat, hvis indkomsten beløber sig til mere end 67.500 kr.
Et alternativ er at vælge en aktiesparekonto, hvor du kun betaler 17 % i skat, men til gengæld bliver beskattet efter lagerprincippet. Her beskattes du årligt af din gevinst, og således ikke kun, når du sælger dine aktier. Indskudsloftet i 2025 er på 166.200 kr.
Med en aktiesparekonto bliver alle skatteoplysninger indberettet af udbyderen, hvorefter skatten trækkes automatisk. Når du betaler de 17 % i skat årligt, beskattes du udelukkende af aktieindkomsten og ikke den samlede værdi på kontoen.
Har du indskudt 50.000 og tjent yderligere 25.000, skal de 17 % således betales af de 25.000 kr.
Til gengæld betaler du skat årligt, og det kan derfor for mange investorer betale sig at regne på, hvilken type investeringskonto der bedst matcher ens risikoprofil.
Aktiesparekontoen udbydes af danske banker og investeringsplatforme. Det er kun tilladt at oprette én enkelt konto, og denne knyttes direkte til MitID. Brugeren skal desuden være bosiddende i Danmark og være fuldt skattepligtig her i landet.
Hvis du får brug for enten at flytte din aktiesparekonto eller opsige den eksisterende, kan du hos SKAT holde dig opdateret på alle de gældende regler.
Med denne løsning kan du investere i aktier, distribuerende investeringsforeninger og de såkaldte ETF’er.
ETF’er står for Exchange Traded Fund og kan bedst oversættes med børsnoterede fonde.
Bemærk, at du kun kan investere i aktier og fonde fra SKAT’s positivliste – og ej i obligationer eller blandede fonde.
Med de 17 % i lagerbeskatning er aktiesparekontoen tiltænkt som et økonomisk incitament til at få flere danskere i gang med at investere.
Omvendt er det også en løsning, der potentielt ville kunne tiltrække storinvestorerne, hvorfor det har været nødvendigt at fastsætte en indskudsgrænse, så tiltaget rammer den rigtige målgruppe.
Bemærk, at indskudsgrænsen ikke dækker et årligt indskud, men er tænkt som et loft over den samlede værdi (det kontante beløb samt værdi af aktier/fonde), man kan indsætte på kontoen ekskl. afkast og værdistigninger.
Hvis værdien af investeringerne stiger, må kontoen gerne overstige grænsen – du må blot ikke indsætte yderligere, før saldoen ligger under indskudsgrænsen.
Har du ved årets udgang 2024 haft en samlet værdi af dit aktiv på 160.000, må du således gerne i 2025 indskyde differencen mellem 2024-værdien og 2025-satsen. I dette tilfælde ville det blive 6200 kr. Du må som standard praksis også gerne indbetale ekstra til betaling af skat.
Overholdes reglerne ikke, kan der forekomme en række sanktioner, såsom ekstra gebyrer, der minimerer den skattemæssige gevinst.
Vil du oprette en investeringskonto, skal du blot kontakte den ønskede udbyder og logge ind online med MitID.
Herefter kan du under investeringsdelen specifikt vælge aktiesparekontoen, hvorefter der åbnes op for et depot, så du kan indbetale penge og begynde at investere i de forskellige aktiver.
Den store fordel er og bliver den lave skatteprocent. Det er dog også interessant at undersøge, om det rent faktisk bliver for dyrt at betale de 17 % årligt.
Hvis du f.eks. har planer om at investere for mindre beløb, kan løsninger såsom en månedskonto hos en investeringsplatform være det bedste valg. Her kan du lade mægleren investere for dig i fonde, hvor risikovilligheden reduceres til et minimum, da der investeres i flere virksomheder samtidigt – og sammen med en række andre investorer.
Mange platforme tilbyder investering via fonde fra ca. 100 kr om måneden.
Aktiesparekontoen har som sagt et indskudsloft – og det er en af de større ulemper sammen med lagerbeskatningen. Det vil kunne skabe visse begrænsninger for dig, der eksempelvis har en større arv på 250.000, der skal investeres.
Her kan du eventuelt vurdere følgende tre scenarier:
En aktiesparekonto sigter primært mod privatpersoner, der gerne vil i gang med at investere, og som ønsker den lavere beskatning på 17 %. Det er desuden en løsning uden stor administration mht. skat, hvorfor man kan komme i gang med at investere på overskuelig vis.
Det er alt i alt et fordelagtigt valg, hvis du gerne vil lade pengene arbejde over lidt tid og samtidig ved, at den aktuelle indskudsgrænse nogenlunde matcher dit investeringsbehov.
Der må i 2025 indsættes max. 166.200 kr. Bemærk dog, at indskudsgrænsen ændres årligt.
Her kan du bl.a. kigge efter en bank med kurtagefri handel såsom Jyske Bank eller en udbyder med generelt lave samlede omkostninger à la Saxo Bank og Nordnet.